Om fafs

 

I 2010 var vi en lille gruppe, der gik til fysioterapeutisk træning med stavgang, her talte vi om muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, når man lever med skavanker eller handikap?

 

Der er rigtig mange mennesker, det har forskellige skavanke,r hvor det kan være svært at deltage på lige fod med andre i de eksisterende idrætsforeninger.

 

Fysisk Aktiv for Sjov har en ide at skabe rummelige og tilpassede fritidsaktiviteter, hvor det skal være sjovt at være aktiv sammen med andre.

 

Mennesker vil leve livet. Og nogle mennesker må leve livet med varige funktionsbegrænsninger af fysisk, psykisk eller social art.

 

De fleste af os har også lyst til en aktiv fritid. En fritid til at udleve vores ønsker og drømme, også i fællesskaber med andre.

 

I foråret 2011 begyndte vi med én månedlig aktivitet, som f.eks. cykling på el-cykler og tandem, krolf, ridning, svømning, stavgang, skydning og kanosejlads.

Efterhånden er vi ved at have en bred vifte af både ugentlige og månedlige aktiviteter til en rimelig egenbetaling med udgangspunkt i lokalområdet.

Vi er altid modtagelige for gode forslag, hvis du har en drøm om at prøve en aktivitet.

 

 

Copyright © All Rights Reserved